Hvordan foregår det

Opstart af terapi

Uanset om du kommer alene, eller om I er et par, en familie eller en gruppe, vil en samtale eller et forløb hos mig vil starte med, at vi sammen finder ud af, hvilke vanskeligheder eller udfordringer du/I gerne vil arbejde med. Denne første del finder som regel sted i mit hyggelige og lyse samtalerum i Espergærde eller i min samtaleshelter i haven. Herefter vil vores samtaler finde sted i det fri, enten i skoven eller i kajak, alt efter vejr og vind – eller i shelteren, selvfølgelig.

Skyggerne af fire mennesker rammer et sandet landskab
Terapi i kajakken

Selvom du ikke har erfaring med at ro i kajak, sørger jeg for trygge rammer. Jeg gør kun brug af kajak, når det er helt stille vejr, og vandet er varmt, ligesom den kajak, du kommer til at sidde i, er bred og stabil. Intentionen med min terapi er at give dig en succesoplevelse ved at opleve, at du godt kan håndtere kajakken. Desuden vil du erfare, at ved at fokusere på den ene ting – at være i kajakken og at styre den – vil de svære tanker, du kan være opfyldt af, træde i baggrunden, og naturen og den kropslige oplevelse vil uden så mange ord give dig lindring og styrke.

Af sikkerhedsmæssige årsager tager jeg kun et mindre antal deltagere med på vandet samtidig.

Kajakroere på stille vand med sol og spejlinger
Terapi i skoven

Hvis vi vælger walk and talk i skoven eller ved vandet, vil fokus være på den ro, der er at finde i naturen, i områder, hvor der ikke er alt for mange andre mennesker. Det hjælper med at flytte opmærksomheden fra en stresset og til tider kompliceret hverdag til mere enkle ting, såsom følelsen af sol eller regn på huden, varmen fra et bål, duftene og det skiftende lys. Det at skifte mellem leg og bevægelse og til rolige ting som mindful walking hjælper dig og din krop til at regulere stressniveauet – og måske madlavning på bål eller en god historie er netop det, der er brug for. Jeg har så mange gange erfaret, at skoven forærer os redskaber til hurtigere at få øje på, hvilke ting det er vigtigt at fokusere på.

Et svimlende kig op i tre trækroner
Hvide blomster i træ
Ro, nærvær og ressourcer

Samtalerne i naturen vil altid tage udgangspunkt i den udfordring, du/I kom med. Vi vil sammen fokusere på at finde den ro og det nærvær, som er nødvendige for, at du/I kan få øje på jeres ressourcer og dermed genfinde jeres ståsted og jeres videre vej i livet.

Naturen er utroligt hjælpsom netop til denne proces. Den forventer ikke noget af os, og vi må komme, som vi er. Vi skal derfor ikke bruge energi på at stille andre tilfreds eller leve op til andres forventninger men kan blot fokusere på at finde eller genfinde vores egne indre ressourcer. Når dette er lykkedes – og det gør det – tager du/I en vigtig læring med videre i livet.

Scroll to Top